Husk Pas eller kørekort til Hven turen.

----------------------------------------------------------

Anden tur. Med ledsager.

Olevelsestur til Hven.

Lørdag 1/7 kl 0900. Vi mødes i Havnegade ved skibet. Centralt placeret midt i Øresund er den svenske ø Hven en unik destination med et overvældende udbud af oplevelser for familier, firmaer og grupper. Fra de græsbevoksede Backafalls skråninger, som på dramatisk vis løfter Hven op af havet, kan man nyde en storslået udsigt over de svenske og danske kystlinier. Udover sin enestående natur byder Hven på gourmet oplevelser, et multi kunstnerisk miljø, spændende kultur og historier, et vælg af aktiviteter, eller blot ren afslapning. Vi har tænkt at tage båden fra København. Efter 1,5 times sejlads lander vi på Hven. Her venter bussen på os og vi skal opleve øen. Vi står af ved Backafalls skråninger, og her er det tanken at vi fortærer den medbragte mad og drikke, inden vi kører tilbage til båden, der sætter os af i København.
A
fgang fra Havnegade ved Cort Adelersgade kl. 9.15 . Afgang fra Hven kl. 16.30 . Pris per person alt incl 260 kr. I medbringer selv mad og drikke. Senest tilmelding 1/5. Betal venligst tidligst 15/6. Minimum antal deltagere 16 personer. -------------------------------------------------------------------------------------------------------


Tredje Tur. Med ledsager.

Velkommen til Korsbæk på Bakken

Søndag 27/8. Klokken xx.xx . Vi mødes Røde Port ved den store parkering .

Her du kan opleve den helt særlige stemning fra Matador.
Kom til middagsselskab
på Postgården :

Forret Krydderurtesalat med søkogte rejer og creme af krydderurt.
Hovedret Det bedste fra landgrisen,- serveres med asparges, mos af rodfrugter, skysauce og nye, danske lammefjordskartofler.

Derefter en guidet tur rundt i Korsbæk
Lad de små specialforretninger friste, nyd gensynet med Korsbæks beboere,
og fornem den varme og hjertelige stemning samt byens helt unikke atmosfære.
Vi glæder os over at bevare og give vores mange
medlemmer mulighed for på nært hold og med genkendelsens glæde at opleve et stykke Danmarks historie gennem Lise Nørgaards Matador og Korsbæk på Bakkens levende miljø.
Tag med på en nostalgisk tidsrejse tilbage til 1930'erne, tilbage til Lise Nørgaards klassiker.

Pris per person 350 kroner ex drikkevare.

Senest tilmelding 27/7. Betal venligst tidligst 15/7. Minimum antal deltagere 16 personer.


Så er der nyt om den hemmelige tur.

Vi har i dag holdt møde med Allan Mylius Thomsen, for at aftale en spændende tur i Københavns Latinerkvarter. Så derfor reserver :

Onsdag den 18. oktober kl 1645 og nogle hyggelige timer frem.

Vi skal opleve nogle spændende timer med en klog mand.

Byhistoriker Allan Mylius Thomsen guider en historisk tur i kvarteret og gaderne, som mange kender som Latinerkvarteret. Det er et af Københavns ældste kvarterer.

Her var der bebyggelse allerede før Absalon fik overdraget området og anlagt sin borg i 1167. Her havde havde bryggere og brændevinsbrændere sine gårde, og det var efterladenskaber fra deres kreaturer og husdyr i gadens rendestene, der blev begyndelsen til navnet ”Pisserenden”.

Kvarteret udviklede sig til et ydmygt gæstgiverkvarter lige inden for byportene. Men det første universitet, byens andet rådhus og en række senere kendte kulturpersonligheder har rødder i de gamle gader. Gennem by brande og bombardementer ændrede kvarteret ansigt til det charmerende ”latinerkvarter” vi kender i dag.

Allan vil fortælle historier om gamle dages sikkerhed. Politi, vægtere, ludere og lommetyve.

Turen tager udgangspunkt på Gammeltorv ved springvandet, hvor vi mødes kl. 17 og rundturen varer ca. 2 timer. Fra Gammeltorv vandres der rundt i de gamle gader og stræder med tid til en forfriskning midtvejs i Hvids Vinstue (egen betaling)

Kl 19 giver klubben en gammeldags københavnermiddag på Teglkroen. Vælg mellem Teglgård gryde. Som består af ris, mørbrad, pølser og bacon og meget andet godt. Drikkevarer for egen regning.

Max antal deltagere: 40 stk. (efter “først-til-mølle-princippet”)

Tag konen/ kæresten / svigermor med. Turen foregår i et roligt tempo.Meld jer til snarest og vent med betalingen til 14 dage før. Og prisen , i tror det er løgn. Alt dette for 275,- pr. person. Det er en foræring. Hilsen Bestyrelsen

Kærlig hilsen

Bestyrelsen.

 

 

 -------------------------------------------------------------------------------------------

Besked fra kasseren : Betal venligst senest 8 dage efter tilmelding, hvis du ikke vil ringes op af BFP.

--------------------------------

I fremtiden vil turene blive annonceret med et min. antal deltagere.

--------------------------------

Vi har oprettet en Gruppe på FaceBook med navnet Klub17Senior. Meld jeg til den, så vi har en mulighed for at nå hinanden, hvis denne hjemmeside bliver bombet igen.

 

---------------------------------------------

Ps : Kontingent 2016 100,-. Indmeldelse og kontingent 150,-

 

Danske Bank Reg : 4585 konto nr. : 4585244104

 

Pss: Husk telefonnummer på din profil :

Ret din brugerprofil 

Tryk Ret - Tryk opdater. Vælg Kontaktinfo. Skriv telefonnummer og opdater.

Vi har fået fotograf : Janie Freiler